og/eller
Så er det sjældent kedsomhed, der er på spil!
For hunden handler det om noget meget større:
Det er oftes fordi den føler sig ansvarlig for at passe på dig ....og det er jo liiiidt svært, når du forsvinder ud af syne.
Din hund kan have separationsangst, hvis den fx:
> Følger dig rundt i hjemmet som en skygge/bodyguard
> Hyler, piber eller gør, når den efterlades alene
> Går i panik og ødelægger ting, når du er væk
> Tisser eller markerer indendørs, når du forlader hjemmet
> Stresser op allerede når du tager nøgler, sko/jakke på
> Vågner straks og farer op, så snart du rejser dig
Mange hunde med separationsangst tror, at deres vigtigste opgave er at passe på deres mennesker.
Forestil dig, hvordan du selv ville have det, hvis dit lille barn låste døren og gik ud på en trafikeret vej alene.
Det er præcis sådan hunden kan opleve det, når du går hjemmefra – som om flokken er i fare, og den ikke kan gøre noget for at beskytte jer.
Resultatet kan være alt fra hylen, gøen og panik til at bide i ting eller tisse indendørs for at “markere vejen hjem” for dig.
Du behøver ikke beroligende midler – og du behøver heller ikke køre hunden helt flad, så den er for træt til at reagere.
I langt de fleste tilfælde handler det i stedet om de signaler, vi mennesker ubevidst sender.
Når du lærer at bruge de signaler, som hunde instinktivt kender og selv bruger, kan du berolige din hund og vise:
“Bare rolig – jeg passer på dig, du behøver ikke bekymre dig om mig.”
For hunden betyder det, at den kan lægge bodyguard-uniformen fra sig og endelig slappe af – tryg i visheden om, at du nok skal klare dig, også når du går ud ad døren
- Sådan kunne det se ud hos mig, hvis jeg forlod Tasie blot 2 min....
...og sådan blev det istedet